Poppykalas


Poppykalas – Blomster-plakat

Poppykalas – blomster plakater trykt på 100%  bionedbrydeligt papir uden brug af kemikalier eller tungmetaller.

Poppykalas er et dansk blomsterdesignstudie, som blev grundlagt i 2016 af Thilde Maria Kristensten og som specialiserer sig i blomsterinstallationer og scenografi. Poppykalas bruger blomster til at fortælle en historie, iscenesætte et koncept vække følelser og tale et sprog uden at bruge ord. Med former, farver, lugt og berøring udfordrer hun scenen og interaktionen på sin helt egen karakteristiske måde og ekstravagante stil.

Hos LESS VEGAS kan du finde et udvalg af den nyeste blomster plakat-kollektion. En kollektion der hedder ’Flowers for Your Lungs’ for at understrege blomsters indvirken på vores velbefindende. Alle motiver har Poppykalas’ æstetisk bombastiske blomsterarrangementer til fælles. Farveskalaen er pastelfarvet med strejf af det klassiske stilleben og af rå natur som vildvoksende græs og farverige grøftekantsblomster.

I ægte Poppykalas ånd minder denne kollektion os alle om at leve i nuet, sætte tempoet ned og trække vejret helt ned i lungerne. Dén følelse, det afføder, er udgangspunktet for Poppykalas’ nye blomster-plakatkollektion.